Hjælp til skriveblokering
Overvind din skriveblokering
At ramme en skriveblokering kan føles som at stirre ned i et hul eller ind i en mur. Ordene nægter at flyde, de få sætninger, der kommer ud af tastaturet, virker ligegyldige eller måske er du tom for ideer. Forfattere, både begyndere og erfarne, oplever dette på et eller andet tidspunkt. Men hvad forårsager det, og vigtigst af alt, hvordan kan du overvinde en skriveblokering og genfinde skriveglæden? Denne artikel forsøger at give dig viden om emnet, samt praktiske råd og teknikker til at overvinde din skriveblokering.
Har du en skriveblokering – få hjælp af forfatter og betalæser Stinus Olesen
Hvad er en skriveblokering?
Skriveblokering er en tilstand, hvor det føles umuligt at fortsætte med at skrive. Det kan komme af mange årsager: for meget selvkritik, manglende inspiration eller måske en ustruktureret idé. Uanset hvad årsagen er, kan blokeringen være frustrerende og skabe stress og selvkritik, hvilket kan forstærke fastlåsheden.
Den gode nyhed er, at skriveblokering ikke er permanent. Der findes mange metoder til at overvinde den og genvinde motivationen og atter få sætningerne til at flyde.
Praktiske råd til at overvinde din skriveblokering
Non-stop-skrivning
En af de mest effektive teknikker mod skriveblokering er øvelsen “non-stop-skrivning”. Her handler det om at sætte et stopur (fx 2 eller 5 minutter) og forsøge at skrive uden at stoppe, uanset hvad du skriver er det en succes. Det kan være ren ordstrøm eller tilfældige tanker: “En kvinde kom ind på en bar med et brev i hånden …” “Et barn sidder på en bænk og venter udenfor et supermarked efter lukketid …” “En bil er kørt galt, sagde hun og løb ned på gaden …” Det kan også være alt muligt andet, formålet er blot at få noget ned på papir uden at tænke på kvalitet, mål eller retning.Mindmaps og brainstorming
Nogle gange opstår blokeringen, fordi du mangler overblik. Lav et mindmap, hvor du skriver dit centrale emne i midten og bygger grene ud til idéer, temaer eller scener. Ved at visualisere strukturen kan du ofte skabe klarhed og få nye vinkler på, hvordan du kan fortsætte. Virker det uoverskueligt, kan du forsøge at lave en tidslinje; hvad sker hvornår?Lad det uperfekte være perfekt
Perfektionisme er en gerne stor hindring. Tillad dig selv at skrive noget ufuldstændigt og ufærdigt. Det første udkast skal på ingen måde være perfekt, det er blot en idé, du kan bygge videre på senere. Husk, at redigering altid kan ske bagefter. Lad din kritiker være i et andet rum – hep på dig selv!Spørgsmål og plotudvikling
Hvis du sidder fast med din historie, kan det være, fordi du mangler dybde i dit plot eller dine karakterer. Stil spørgsmål som: Hvad vil karakteren opnå? Hvad er motivationen bag deres handlinger? Hvad er konfliktens kerne? Disse spørgsmål kan måske hjælpe dig med at komme videre og finde nyt materiale til at arbejde med.Snak om din tekst
Du kan også prøve at fortælle en ven om en af karakterne i din tekst. Få vedkommende til at stille spørgsmål og start en samtale om din tekst. Måske kan det give dig nye ideer at arbejde videre på.Læs mere om “Hjælp til skriveblokering” nedenfor.
Mindfulness og skriveblokering
Nogle gange kan en skriveblokering føles som en mental overbelastning – tankemylder og for mange krav til dig selv. Her kan mindfulness være en hjælpsom praksis. Tag en pause og giv din hjerne plads til at hvile. En simpel meditation eller en gåtur i naturen kan hjælpe med at klarlægge tankerne og genskabe fokus.
Mindfulness handler om at være til stede i øjeblikket uden at dømme dine tanker. Det kan frigøre dig fra den indre kritiker, der ofte forhindrer dig i at komme i gang. Når du vender tilbage til din skrivning med et roligt sind, kan du ofte se tingene i et nyt lys og opdage, at ordene begynder at flyde igen.
Hvordan jeg kan hjælpe dig som betalæser og forfatter
Som betalæser og forfatter med mange års erfaring ved jeg, hvor udfordrende det kan være at sidde fast i en skriveblokering. Gennem personlig feedback, skriveøvelser og teknikker hjælper jeg forfattere med at finde deres kreative flow igen. Jeg stiller spørgsmål, der kan åbne nye perspektiver, og tilbyder idéudvikling, som får historien til at tage form.
Nogle af de metoder, jeg anvender, inkluderer:
- Skriveøvelser: Øvelser, der fokuserer på forskellige skrivestilarter, plots eller karakterudvikling, som kan åbne nye veje for dig.
- Skriveteknikker: Jeg introducerer forskellige teknikker til at bryde igennem det kreative vakuum, såsom dialogskrivning, beskrivelser og handlingsdrevne scener.
- Idéudvikling: Gennem brainstorming kan jeg hjælpe dig med at udfolde dine idéer, give dem struktur og gøre dem til sammenhængende fortællinger.
Uanset om du arbejder på en roman, novelle eller andet projekt, kan jeg som betalæser hjælpe dig med at komme videre. Gennem samtaler og feedback skaber vi sammen de værktøjer, der får din skriveglæde tilbage.
Læs mere om priserne for betalæsning af Stinus Olesen
Konklusion: Det handler om at forsøge at fortsætte
Skriveblokering kan føles som en stopklods, men ved hjælp af de rigtige teknikker, feedback og lidt tålmodighed kan du bryde igennem og genfinde glæden ved at skrive. Om det er gennem non-stop-skrivning, mindfulness eller hjælp fra en betalæser, findes der altid en vej fremad. Husk, at skrivning er en proces, og det er helt normalt at ramme blokeringer – det vigtigste er, at du fortsætter.
Tag et kig på min hjemmeside stinusolesen.com hvor du kan læse om mig som SEO-tekstforfatter, betalæser og forfatter. Ønsker du flere forfattertips – hjælp til din roman – tag et kig på min artikel om betalæsning.
Se også mine priser for betalæsning og kontakt mig såfremt du ønsker et uforpligtende tilbud på betalæsning af dit manuskript.
Tag et kig på mine tre romaner “Voksenværk”, “Amager elsker os ikke længere” og “Nedriverne”. Alle mine romaner er udgivet på Byens Forlag. Jeg har også skrevet over 100 artikler og temasider til Palmallorca.com og rejstilmallorca.dk.
Topbillede til artiklen “Hjælp til skriveblokering” – af luxstorm fra Pixabay