Faldgruber ved ChatGPT og AI
Kan kunstigintelligens skrive for dig?
Læs om De 5 største fejl forfattere laver med ChatGPT og AI.
Du sidder måske med en spirende idé mellem hænderne, en roman der kalder eller en fortælling, der vil ud af mørket og ned på papiret. I det øjeblik du føler inspirationen dale lidt, står ChatGPT klar med et venligt blink: “Spørg mig, så skriver vi sammen.” Det er fristende, hurtigt og lettilgængeligt. Men netop dér lurer de faldgruber, som kan få din personlige stemme til at falme, før du selv når at opdage det.
Har du et manuskript, du ønsker konstruktiv feedback på? Kontakt redaktør og forfatter Stinus Olesen
Hvis du bruger AI som forfatter, kan faren opstår, når du lader maskinen overtage din tekst, uden at du præcis ved, hvad du gør, eller hvor du vil hen, og lidt efter lidt mister du måske det følelsesmæssige afsæt, du drog af sted til at begynde med.
Men handler det ikke bare om at stille de rigtige spørgsmål til chatbotten og redigere lidt i det bagefter, og så har jeg en fejlfri tekst, der ligner noget ægte? Hm, måske kan din tekst fremstå fejlfri og ligne litteratur, men er det ønsket? Men ellers vil det jo tage et år eller mere at skrive en roman, hører det ikke de gamle tider til? Er forfatteriet ikke klar til at inddrage den kunstige intelligens og dens muligheder?
Lad os tage et nærmere kig på De 5 største fejl forfattere laver med ChatGPT og AI
- Du mister den rå, personlige tone
Når du lader AI formulere, begynder dine sætninger at glide ind i et glansbillede af pæne, forventelige formuleringer. Der mangler den skrøbelighed og særhed, som kun et menneske kan bære. Du skriver ikke længere med hjertet, men med en algoritmisk genklang af alt, der allerede er skrevet.
Din personlige forfatterstemme opstår netop i dine modige ordvalg, dine sprækker, dine snublende sætninger, dit skæve blik. AI har ingen barndom, ingen hemmeligheder, ingen ar at transformere til poesi.
- Du tror AI er en smutvej til målet
Når du overlader for meget til ChatGPT, springer du læringsprocessen over. Manuskripter skrives gennem fejl, omskrivninger, frustrationer og langsom forfining. Det er netop dér din teknik styrkes.
Hvis AI skriver dine sætninger, opbygger du ikke dit eget fundament og ordforråd, du senere skal stå på, når du møder redaktører, deadlines og kritikere.
- Du tror, at AI kan skabe originalitet
Du søger måske noget nyt, modigt og uventet, men AI arbejder ud fra det allerede kendte, sandsynlige og statistisk forventelige. Hvis du lader AI styre plot, personkarakteristik og konfliktniveau, ender du ofte med en fortælling, der føles lidt som en genudsendelse.
Originalitet er ikke et produkt – det er en proces, og den finder du kun ved at gå omveje, ikke ved at kopiere hovedvejen.
Læs mere om “De 5 største fejl forfattere laver med ChatGPT og AI” nedenfor.
- Du glemmer at være kurator, ikke passager
AI kan nok godt være en skrivepartner, men kun hvis du sidder forrest og styrer retningen. Det kræver, at du redigerer hårdt, stiller skarpe spørgsmål, genformulerer og genskriver, indtil teksten er dig og kun dig.
Brug AI til idéer – men lav manuskriptet til dit eget gennem omskrivning, rytme og modstand.
- Du glemmer at kontrollere indholdet
AI lyder ofte overbevisende, men det er ikke lig med korrekthed. Når du arbejder med historiske fakta, psykologiske beskrivelser, stednavne eller fagsprog, risikerer du at få halv-sande svar, der lyder helt logiske.
Det skaber troværdighedsbrist i dine tekster, hvis du bygger videre på usande detaljer. Som forfatter er det altid dig, der har det sidste ansvar.
Læs mere om priserne for manuskriptvejledning af Stinus Olesen
Hurtigt overblik: De 5 største fejl forfattere laver med ChatGPT og AI
- Du lader AI skrive hele afsnit uden omskrivning
- Du accepterer standardtonen og mister din egen stil
- Du bruger AI som sandhedskilde i stedet for inspiration
- Du fokuserer på hurtige resultater frem for dygtiggørelse
- Du glemmer at redigere med din egen rytme og musikalitet
Spørgsmål du kunne stille til dig selv:
Skriver du for at producere tekst, eller skriver du for at skabe unikke fortællinger?
Skriver du, fordi du ikke kan lade være, eller skriver du, fordi det er cool at være forfatter?
Skriver du for at ramme en følelsesmæssig rumklang med dine læsere?
Hvad gør du med dine fremtidige projekter?
Husk at du aldrig står alene med din tekst. Du sender mig dit manuskript, og jeg læser det med både faglighed, nænsomhed og blik for din personlige stemme. Når teksten skal løftes, gør vi det sammen — trin for trin. Kontakt mig, hvis du ønsker en redaktør, der tager din fortælling alvorligt.
Tag et kig på min hjemmeside stinusolesen.com hvor du kan læse om mig som grundig SEO-tekstforfatter, erfaren betalæser samt alsidig forfatter.
Ønsker du flere forfattertips; så som skrivehjælp til en roman, feedback på novelle eller feedback på digte – tag da et kig på min blog om forfattertips, feedback og betalæsning.
Se også mine priser for betalæsning og kontakt mig såfremt du ønsker et uforpligtende tilbud på betalæsning af dit manuskript.
Tag et kig på mine tre romaner “Voksenværk”, “Amager elsker os ikke længere” og “Nedriverne”. Alle mine romaner er udgivet på Byens Forlag.
Topbillede til artiklen “De 5 største fejl forfattere laver med ChatGPT og AI” – Foto af Barbara – Pixabay.
