Ghostwriter Stinus Olesen
Velkommen til! Jeg er Stinus Olesen – forfatter, betalæser og ghostwriter. Som din personlige og hemmelige forfatter kan jeg hjælpe dig med at få dine idéer og historier ned på papir, uanset om du drømmer om at skrive en roman, dele din livshistorie eller skabe professionelt indhold til din virksomhed.
Læs mere om min profil, arbejdsområder og få et indtrk af priserne for ghostwriting nedenfor.
Profil
Jeg har over 30 års erfaring som forfatter, hvor jeg har fået udgivet digte, romaner og en novelle, samt sat teaterstykker op.
Læs mere om Forfatter Stinus Olesen.
Med en sundhedsfaglig baggrund og mange års erfaring som fysioterapeut har jeg opnået en dyb forståelse for menneskers forskellighed og individuelle behov. Samtidig har mit arbejdsliv gjort mig ansvarsbevidst, især når det gælder tavshedspligt og fortrolighed – kvaliteter, der er essentielle i arbejdet som ghostwriter. Min rolle er diskret og fokuseret på at formidle dit budskab med autenticitet og styrke.
Områder jeg som ghostwriter kan hjælpe med:
Autobiografier, erindringer og selvbiografier
Din livshistorie fortjener at blive fortalt, men det kan være svært at finde tiden og alle ordene selv. Jeg hjælper dig med at skabe en levende og engagerende fortælling, der reflekterer, hvem du er, og hvad du har oplevet.
Ghostwriter til roman og novelle
Har du en god idé til en roman eller novelle, men mangler tid eller erfaring til at skrive? Jeg kan hjælpe dig med at udvikle dine karakterer, opbygge spænding og sikre en stærk fortællestruktur, så din historie står krystalklart. Læs mere om forfatter Stinus Olesen
Ghostwriter til digte og poesi
Drømmer du om at sætte ord på følelser eller skabe lyrik? Jeg hjælper med at udtrykke det smukke og komplekse på en poetisk måde.
Manuskripter til film eller teater
Hvis du drømmer om at bringe dine idéer til live på scenen eller lærredet, hjælper jeg med at omdanne dine tanker til fængende manuskripter, der engagerer og overrasker publikum.
Ghostwriter til dagbog
Har du en personlig dagbog, du ønsker at dele med andre? Jeg omformer dine notater til en læsevenlig og indsigtsfuld fortælling om din opvækst eller en speciel epoke fra dit liv.
Personlige breve og taler
En vigtig tale eller et betydningsfuldt brev kræver den rette tone og præcision. Jeg hjælper dig med at finde ordene, der gør indtryk og efterlader et varigt minde.
Ghostwriter til slægtsforskning og familiehistorier
Jeg kan hjælpe dig med at dokumentere din families fortælling, så kommende generationer kan lære om deres rødder.
Webindhold
En god hjemmeside kræver stærke tekster, der fanger og fastholder besøgende. Jeg skaber indhold, der afspejler din vision og målgruppe, samtidig med at det er optimeret til søgemaskiner. Læs mere om SEO-tekstforfatter Stinus Olesen
Faglige bøger eller undervisningsmaterialer
Hvis du er ekspert på et område og ønsker at dele din viden i bogform eller undervisningsmateriale, sørger jeg for, at indholdet er tilgængeligt og engagerende for læserne. Sammen skaber vi et stof, der både informerer, inspirerer og er lærerigt.
Virksomhedskommunikation
Professionelt indhold til artikler, pressemeddelelser eller blogindlæg er afgørende for din virksomheds synlighed. Jeg kan hjælpe med at finde de rette ord til at formidle dit budskab og styrke din stemme i markedet.
Hjælp til jobansøgninger
En jobansøgning skal skille sig ud og fremhæve dine kompetencer. Jeg optimerer din ansøgning og hjælper dig med at fremstå professionelt og selvsikkert. Læs mere om hjælp til jobansøgning
Hjælp til legatansøgninger
Jeg hjælper kunstnere og fagfolk med at skrive overbevisende ansøgninger til fonde så som Statens Kunstfond, så dine chancer for succes øges. Læs mere om hjælp til legatansøgning
Ghostwriter til sociale medier eller blog
Kort, skarpt og engagerende. Jeg skriver tekster til sociale medier, der får din profil til at skille sig ud og skabe interaktion. Hvis du ønsker løbende blogindlæg skrevet i din stemme, kan jeg hjælpe med at producere engagerende og relevant indhold, der tiltrækker og fastholder dine læsere.
Rejsebeskrivelser
Elsker du at rejse, men har svært ved at sætte ord på oplevelserne? Jeg skriver levende rejsebeskrivelser, der tager læserne med på eventyr. Læs mere om mine Mallorca-artikler.
Ghostwriter til selvudviklingsbøger
Har du en idé til en bog, der kan hjælpe andre? Jeg hjælper dig med at strukturere og formulere dine tanker, så de inspirerer og guider dine læsere.
Priser på ghostwriting
Prisen for at få hjælp af en ghostwriter afhænger af projektets type og omfang. Typisk kan du forvente følgende prisniveauer:
Simpel jobansøgning: Prisen for hjælp til at skrive jobansøgning er 800 kr.
Legatansøgning: Her kører jeg med en timepris på 300 kr. For en mere simpel ansøgning kan 3-5 timers sparring og gennemgang være tilstrækkeligt, mens mere komplekse projekter, typisk kan kræve 8-10 timer.
Korte tekster: En tale, artikel eller lignende ligger ofte mellem 2.500-5.000 kr., afhængigt af længden og kravene til indholdet.
Mellemstore projekter: En selvbiografisk fortælling eller en længere novelle starter som regel fra 15.000 kr. og op, afhængigt af antallet af sider.
Længere projekter: En roman eller omfattende biografi kan ligge mellem 50.000-100.000 kr., alt efter kompleksitet og den tid, der kræves.
Jeg tilbyder altid en indledende samtale, hvor vi taler om dine behov og projektets omfang, så prisen kan tilpasses. Desuden kan vi aftale betaling i rater for større projekter, så det bliver mere overskueligt.
At skrive for andre er en ære og et ansvar, jeg tager meget alvorligt. Uanset projektets størrelse arbejder jeg dedikeret for at sikre, at din stemme skinner igennem. Lad os sammen skabe noget helt unikt.
Kontakt mig i dag, og lad mig være din personlige ghostwriter!